Vi søger 2-3 studerende til ingeniørpraktik inden for softwareudvikling, som har gå-på-mod og lyst til at blive en del af et dynamisk team. Du vil – som en naturlig del af teamet – blive inddraget i problemstillinger, samt indgå i arbejdet med både større og mindre projekter.
Opgaver kan fx være, at du er med til at definere arkitekturen i nye moduler, udvikle, skrive og dokumentere software til nye produkter, tilføre nye features i eksisterende produkter og vurdere HW i forhold til softwaremuligheder. Derudover vil en naturlig del af arbejdet være at sparre med kolleger omkring softwareløsninger samt at gennemgå design- og testspecifikationer herunder sikre, at krav er afklarede og dokumenterede.
Eksempler på projekter/opgaver tidligere praktikanter har været involveret i:
- Designe, bygge og idriftsættelse af specielt bordben test setup (10 søjler) for kvalificering/fejlfinding på IDS – Internal Desk Sensor og DeskFrame2. Inklusiv analyse og rapport samt udbedring af embedded SW fejl/features. - Indgå på lige fod med SW-udviklere i design, implementering og integration af hele den embedded referencehåndtering af skrivebordscontroller (BLE2DC) og aktuator (LA10) - Udfærdige vejledning til intern benyttelse: hvordan upload af SW skal gøres for DeskFrame2 og LA10 Systemet.