2120 job i Sønderjylland
2120 job i Sønderjylland

Produktionsmedarbejdere

Pharma Nord ApS
Syddanmark
6500 Vojens
Pharma Nords fremgang fortsætter, og vi søger derfor flere dygtige medarbejdere til fremstilling af lægemidler og kosttilskud af høj kvalitet.


Om stillingen

Vi søger produktionsmedarbejdere til vores kapsel- og tabletproduktion, pakkeri samt til kvalitetssikring af produkterne. Som produktionsmedarbejder skal man være opmærksom på de krav om kvalitet og hygiejne, der er påkrævet i en medicinalvirksomhed.

Vi fremstiller vores produkter efter GMP-reglerne (Good Manufacturing Practice). Det betyder, at vores produkter gennemgår omfattende produktionsprocesser, der skal sikre, at vores kosttilskud og lægemidler fremstilles efter ensartede og høje kvalitetstnormer.

Du kommer i denne forbindelse til at arbejde med:

- Fremstilling samt grundig gennemgang og kvalitetssikring af kapsler og tabletter.
- Pakning af kapsler og tabletter til færdigvarer.
- Overvågning, kontrol og sikring af, at produkterne lever op til vores høje kvalitetskrav.
- Procesoptimering samt rapportering af det gennemførte arbejde.


Kvalifikationer

Ansøgere forventes at kunne tale og læse dansk, da procedurerne og produktionsrapporteringen foregår på dansk. Det er en fordel, hvis du også behersker engelsk. Det er ligeledes en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med GMP- og fødevareproduktion og har kendskab til kosttilskud og lægemidler.

Vi tilbyder

En spændende stilling i en dynamisk og voksende virksomhed, hvor du har mulighed for at præge din egen hverdag.

Faglig såvel som personlig udvikling – du kommer til at have en vigtig rolle i forbindelse med Pharma Nords brand, idet du skal være med til at opretholde og sikre, at vores produkter fortsat lever op til deres kendte kvalitetsstandarder.

Grundig oplæring og undervisning i produktionen af lægemidler og kosttilskud.

En virksomhedskultur, hvor der er fokus på sundhed, velvære og god livskvalitet – både for vores kunder og vores medarbejdere.


Ansøgning og kontaktoplysninger

Ansøgning samt CV sendes per brev senest den 1. marts 2021 til Pharma Nords hovedkontor: Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle. Mærk kuverten ”Produktionsmedarbejder”.

Du er også velkommen til at sende din ansøgning per e-mail til jobs@pharmanord.com.

Husk at skrive "Produktionsmedarbejder" i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrationschef Janne Weggersleff, tlf. 7585 7400

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Bemærk venligst, at denne jobannonce er blevet forlænget. Hvis du allerede har sendt din ansøgning per brev, behøver du ikke at sende den igen per e-mail.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 17 feb 2021
Udløber: 01 mar 2021
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Industriel produktion