2809 job i Sønderjylland
2809 job i Sønderjylland

Datateknikerelev

LINAK A/S
Syddanmark
6400 Sønderborg
Drømmer du om at blive en del af en international virksomhed? Ønsker du et afvekslende job med mange forskellige typer opgaver inden for IT og en grundig uddannelse som datatekniker med mange spændende udfordringer undervejs? Så er det dig, vi leder efter!

Som Datatekniker elev hos LINAK får du en enestående chance for at få en uddannelse i en succesfuld international virksomhed. Du vil i starten blive en del af vores IT Support afdeling, hvor vi på nuværende tidspunkt er tre IT-supportere. Senere i uddannelsen vil du få kontakt med vores Backend afdeling som pt består af et team på otte, hvor din rolle vil være at hjælpe med at holde backend systemer i luften. Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv og har i afdelingen et uformelt arbejdsmiljø med hjælpsomme og erfarne kollegaer.

Vores IT-infrastruktur er primært baseret på Microsoft platformen. Derudover indgår der teknologier som Citrix, Exchange Online, VMware, Azure, SCCM, SCSM, O365 samt HP, Lenovo og Canon hardware. IT Support afdelingen servicerer ca. 1600 brugere.
Vores fokus er at give god og hurtig support til diverse IT-udfordringer.

Uddannelsen tager 4 år og 6 måneder + grundforløb, hvoraf 55 uger er på skole. Vi sigter efter at du starter i august 2021.
Indrykket: 15-02-2021 15:26:26
Ansøgningsfrist: 31-07-2021 23:59:00


Praktisk information
Indrykket: 15 feb 2021
Udløber: 31 jul 2021
Jobtype: Elev, Trainee & Lærling
Arbejdsområde: Database