2318 job i Region Syddanmark
2318 job i Region Syddanmark

Fraud Specialist til central Fraud afdeling

Sydbank A/S
Syddanmark
6200 Aabenraa
Som Fraud Specialist kan du udnytte dine analytiske evner til at efterforske og begrænse økonomisk kriminalitet. På længere sigt har du også indflydelse på, hvordan vi bedst muligt og stadigt mere systematisk begrænser bankens og kundernes økonomiske tab.

Vi søger en engageret kollega, der motiveres af at gøre en forskel ved behandling af netbank indbrud og mistænkelige betalinger fra vores kunders konti.

Du vil som fraud specialist komme til at arbejde med fortrolige sager, hvor du foretager analyse af mistænkelige betalings- og adfærdsmønstre. Disse skal vurderes objektivt ved at bruge din indre detektiv, nysgerrighed og sunde skepsis. Ligeledes vil din sunde skepsis komme i spil, når du tjekker betalinger fra kundernes konti for at sikre, at vi begrænser finansiel bedrageri mest muligt. På baggrund af dine analyser og drøftelser med kunderne skal der foretages politianmeldelser og underretninger af mistænkelige betalinger til de relevante instanser.

Du vil opnå højt specialiseret faglig viden, og du vil få en stor berøringsflade med bankens kunder, filialnet og eksterne samarbejdspartnere.

I afdelingen bestræber vi os på - igennem god sparring, grundig analyse og løbende kontrol - at sikre, at vi så tidligt som muligt opdager bedrageri eller misbrug. Det er meget vigtigt for os, at kunderne føler sig i trygge hænder.

Udover ovenstående vil du sammen med dine kolleger løbende deltage i at optimere overvågningen og kontrolfiltrene, så vi behandler tredjemands misbrug bedst muligt.
Indrykket: 18-11-2020 09:00:01
Ansøgningsfrist: 02-12-2020 23:59:00


Praktisk information
Indrykket: 18 nov 2020
Udløber: 02 dec 2020
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Finans og forsikring