Pehama Productions A/S søger en Klejnsmed til et spændende og alsidigt smede- og montagearbejde af kundespecifikke opgaver.
Virksomheden:
Pehama Productions A/S udvikler og producerer specialmaskiner og automatiserings-udstyr til internationale industrivirksomheder. Virksomheden er grundlagt i 1965 og har 35 engagerede medarbejdere.
Arbejdsområder:
Du deltager i smede- og montagearbejde af kundespecifikke opgaver. Du bliver en del af et kundeorienteret og professionelt team med kompetente kolleger.
Opgaverne vil være meget alsidige og afvekslende herunder:
• Service og reparation af maskinudstyr både Intern og ekstern. • Fremstilling af maskinudstyr, specialmaskiner og transportbaner. • Fremstilling af kundespecifikke opgaver, så som emnefikstur, stativ, beslag, afskærmning, væskebeholder, emnekasser og andre lignende opgaver.
Kvalifikationer:
• Du har en baggrund som Klejnsmed eller lign. • Du har erfaring med MIG- og TIG-svejsning. • Du har erfaring med tyndpladebearbejdning i både alm. stål, rustfast stål og aluminium. • God tegningsforståelse. • Du har kørekort til personbil.
Din profil:
• God kundeforståelse. • Du har en konstruktiv adfærd og kan omgås kolleger og kunder • Du kan tilrettelægge eget arbejde og arbejde selvstændig, men samtidig også samarbejde i et team • Du er struktureret i dit arbejde og har kvalitetsforståelse. • Du har et højt drive og engagement.
Pehama tilbyder:
• Du tilbydes en stilling i en udviklingsorienteret virksomhed i vækst, hvor du bliver involveret i spændende projekter. • Der tilbydes fleksible arbejdsvilkår, der aflønnes i henhold til kvalifikationer • Faglige, tekniske og menneskelige kvalifikationer vægtes lige højt • Beslutningsvejene er meget korte i en uformel organisation, og der arbejdes med frihed under ansvar
Hos Pehama har du muligheder for at udvikle dig, da der næsten altid arbejdes med nye opgaver. Både i tæt sammenarbejde med de øvrige kollegaer, afdelinger, kunden samt eksterne leverandører.
Du kan være med til at gøre en forskel og præge en dynamisk udvikling – vi ser frem til at høre fra dig.