1381 job i Region Syddanmark
1381 job i Region Syddanmark

Strategikonsulent

Sydbank A/S
Syddanmark
6200 Aabenraa
I dette job får du en hverdag tæt på Sydbanks direktion og de projekter, der gør Sydbank til en stærkere bank. Her er ambitionsniveauet højt, og vi har derfor forventninger til din selv-stændighed, proaktivitet og ansvarlighed. Du får gode muligheder for stor personlig udvikling, faglig læring og en unik indsigt i at lede en bank.

Som strategikonsulent skal du gennemføre interne og eksterne analyser - såvel kvalitative som kvantitative - og med fokus på at levere indsigt og viden, der kan danne grundlag for faktabaserede beslutninger. Med udgangspunkt i konkrete projekter skal du selvstændigt forme dine løsningsoplæg og tilvejebringe den nødvendige information til dine analyser. Du evner at omsætte dine analyser og anbefalinger til letforståelige beslutningsgrundlag, der kan kommunikeres til direktionen. Det falder dig derfor naturligt at udarbejde ledelsesmaterialer af høj kvalitet, hvad enten det er i notatform eller i præsentationer.

Du vil deltage i planlægningen og afviklingen af møder og konferencer, ligesom du vil få et mindre antal opgaver af driftsmæssig karakter, herunder rapportering på strategieksekvering samt udarbejdelse og vedligehold af politikker og forretningsgange.

En stor del af dine opgaver løses ved skrivebordet, men du bliver kun en succes i jobbet, hvis du evner og værdsætter en tæt dialog med interessenter på tværs af bankens forretningsområder.
Indrykket: 09-07-2020 16:29:10
Ansøgningsfrist: 16-08-2020 23:59:00


Praktisk information
Indrykket: 09 jul 2020
Udløber: 16 aug 2020
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Finans og forsikring