5.311
5.311
 job i Region Syddanmark og Nordtyskland
Log ind ▼
Gem annonce
Helsam A/S

Helsam A/S

|
Indrykket 01-11-2018

Salgkonsulent til Derma Vita, Distrikt Sjælland

Har du lyst til at være en del af en velfungerende salgsafdeling, som dagligt arbejder på at udvikle og styrke salget af produkter inden for grøn personlig pleje?
Og kan du samtidig skabe mersalg hos vores kunder via professionel rådgivning og godt købmandskab - så læs videre her
Vi er i vækst og søger derfor til en nyoprettet stilling en udadvendt og selvstændig salgskonsulent, som vil få Sjælland som eget distrikt.
Du bliver med reference til salgschefen en del af et professionelt team i en flittig virksomhed, der lægger stor vægt på at være kendt for kvalitet, faglighed og god kundeservice.

Din hovedopgave vil være salg til helsekostbutikker med fokus på de brands, der ligger under Derma Vita.
Du planlægger og gennemfører selvstændigt butiksbesøg, herunder afholder morgenmøder, produkttræning og produktdemonstrationer. Du vejleder butikkerne i korrekt sortiment, så fokus er på salg, indtjening og opnåelse af distriktets salgsbudget.
Der afholdes månedlige salgsmøder i Sønderborg, som du deltager i, og hvor kommende fokusområder og kampagner aftales i salgsteamet

Som person gør du en positiv forskel, og du forstår at begejstre andre med dine ideer og forslag. Du arbejder professionelt og analytisk med salgsdata og er god til at se nye muligheder for mersalg i butikkerne. Du er typen, der sætter en ære i at nå dine mål

Du får succes via god planlægning, et godt købmandskab, højt drive, engagement og vedholdenhed. Det er samtidigt vigtig, at du kan identificere dig med vores værdier: Ansvarlighed, Handlekraft og Udvikling

Du er en ideel kandidat, hvis du i dag arbejder som kørende salgskonsulent og har erfaring fra specialhandlen. Du er måske uddannet inden for helsekostbranchen, materialist, kosmetolog eller farmakonom. Hvis du samtidig har kendskab til produkter inden for hudpleje og personlig pleje vil det være et plus.
Du er vant til at arbejde med IT-værktøjer og behersker Office pakken.
Det er et krav, at du bor på Sjælland

Hvem er vi?
Derma Vita er en del af Helsam og forhandler og markedsfører produkterne Anne Marie Börlind, Dado Sens, Lavera, Juhldal, Herbatint og Økologisk.
Helsam A/S blev etableret i 1985 og har siden oplevet en kontinuerlig og positiv udvikling. Helsam er i dag markedsledende grossist i helsesegmentet i Danmark. Virksomheden er beliggende ved Sønderborg og beskæftiger i alt 200 dygtige medarbejdere. Helsam driver desuden i dag 15 egne butikker, en franchisekæde og samarbejder med forhandlere fordelt over hele Danmark.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til salgschef Lene Bejerholm på telefon 92 44 54 46

Tiltrædelse
Snarest muligt.
Samtaler foregår løbende og annoncering stoppes, når den rette kandidat er fundet.

Ansøgningsfrist:
1. december 2018

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Kontaktperson
Lene Bejerholm
Tlf:
92 44 54 46
Adresse
Rønsdam 1
6400 Sønderborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
01-11-2018
Udløber:
01-12-2018
Kviknummer:
LJA-67334738
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Salg & Kommunikation
Beliggenhed og ruter
Gem annonce
Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.