1441 job i Region Syddanmark
1441 job i Region Syddanmark

Kreditkonsulent/-analytiker

Sydbank A/S
Syddanmark
6200 Aabenraa
Kunne du tænke dig at have det kreditmæssige ansvar i erhvervsengagementer? Kan du yde kvalificeret sparring til bankens rådgivere og har du fokus på kvaliteten i opgaveløsningen? Så er du måske vores kommende kreditkonsulent eller –analytiker i Kredit, Erhverv.

Vi tilbyder et job, hvor du i høj grad har indflydelse på dine daglige opgaver og et stort selvstændigt ansvar. I jobbet vil du få en bred kontaktflade til kolleger i rådgivningsfunktioner og i de centrale stabsfunktioner placeret i bankens hovedsæde i Aabenraa.
Om jobbet

Din vigtigste opgave bliver analyse, behandling og bevilling af låneindstillinger fra de kundevendte områder indenfor erhvervssegmentet.

Derudover vil du som kreditkonsulent/-analytiker:

Få ansvar for at analysere og videreindstille lånesager til bevilling i direktion og bestyrelse
Deltage i kreditgennemgange med de kundevendte områder
Udarbejde materiale til Finanstilsynet og diverse ad hoc analyser
Medvirke til den kreditmæssige uddannelse af bankens erhvervsrådgivere

Om dig

Vigtigst er, at du har lysten til og forudsætninger for at arbejde med kreditbehandling af erhvervsengagementer. Du har god kreditmæssig forståelse, som er suppleret med en relevant videregående uddannelse, gerne på kandidatniveau eller en HD.

Du er en dygtig formidler – både skriftligt og mundtligt. Derudover går vi efter at få en teamplayer med på vores stærke hold, der har et godt humør men samtidig er løsnings- og handlingsorienteret. Du er robust og evner at udfordre og kan lide at blive udfordret.

Vi forestiller os, at du i dag har en lignende stilling, er ansat i en erhvervsafdeling i et større pengeinstitut, og nu har lyst til og mod på at tage det næste skridt i karrieren. Alternativt er du nyuddannet kandidat og motiveres af jobbet som kreditkonsulent. For at sikre dig de bedst mulige forudsætninger for at lykkedes i jobbet, tilbyder vi dig et struktureret lærings- og uddannelsesforløb.
Indrykket: 12-05-2020 05:30:43
Ansøgningsfrist: 08-06-2020 23:59:00


Praktisk information
Indrykket: 12 maj 2020
Udløber: 08 jun 2020
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Finans og forsikring