2052 job i Sønderjylland
2052 job i Sønderjylland

Ingeniør

Meldgaard Miljø A/S
Syddanmark
6200 Aabenraa
Brænder du for at være afdelingens specialist inden for miljølovgivningen?

Meldgaards jord- og restproduktafdeling er Danmarks førende inden for slaggehåndtering og afsætter disse til bygge- og anlægsopgaver som erstatning for naturlige materialer som sand og grus.

Jobbet
Vi forestiller os, at du bliver afdelingens kritiske øjne, som skal være med til at sikre at afdelingen overholder miljølovgivningen, herunder at udarbejde og administrere miljøgodkendelser og tilladelser, spildevandstilladelser, miljøtilsyn, aftaler med forbrændingsanlæg, ansøgninger til anvendelse af slagger etc. Du bliver en del af et lille team af specialister, som arbejder med jord, slagger og affald. Vi lægger vægt på, at du som ny medarbejder får en god og tryg start. Du får derfor en grundig introduktion og oplæring ved hjælp af et planlagt opstarts program.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse, det kan eksempelvis være ingeniør/tekniker eller lign. Erfaringer fra entreprenørbranchen eller anden teknisk viden er et plus men ikke et must. Vi søger personen med den rette indstilling og engagement til at indgå i vores team. Du er en teamplayer med en vinder mentalitet og indtræder naturligt i en konstruktiv dialog med kollegaer og samarbejdspartnere.
Du kan navigere i et krydsfelt mellem regler, processer og virkelighed.
Du besidder stærke samarbejdsevner og er samtidig velstruktureret i håndteringen af dine opgaver og processer. Du er fagligt nysgerrig og tilegner dig let ny viden.
Du formår at prioritere og holde fokus.
Du har gode skriftlige evner og kan kommunikere på tværs af myndigheder, bygherrer og afdelingens egne specialister. Du hjælper hurtigt dine kollegaer videre, når de støder på udfordringer.
Vi ser gerne, at du har interesse inden for jordforurening, affaldshåndtering, datastyring, deklarationer affaldsbekendtgørelser og co2 reduktion eller lignende.

Om Meldgaard
Vi er ISO-certificeret og sætter en ære i at arbejde seriøst med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, samt de 17 verdensmål. Vi tilbyder et spændende fagligt miljø, hvor der både er mulighed for at lære fra erfarne medarbejdere og udfolde egne talenter. Du vil opleve at indgå i et team og en organisation, som værdsætter sine medarbejdere som Meldgaards stærkeste og mest unikke ressource. Du vil derfor blive en del af en kultur, hvor korte beslutningsveje, samarbejde og frihed under ansvar er en selvfølge.
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Frank Sandgaard tlf. 20 33 72 31 eller send din ansøgning via Søg stillingen senest den 13. oktober 2021. Der vil løbende blive afholdt samtaler. Tiltrædelse snarest muligt.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 16 sep 2021
Udløber: 13 okt 2021
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Bygge- og anlægsteknik