2548 job i Sønderjylland
2548 job i Sønderjylland

HR Konsulent med fokus på Employer Branding

LINAK A/S
Syddanmark
6400 Sønderborg
Her er muligheden for at starte/udvikle din HR-karriere i en succesfuld international produktionsvirksomhed. LINAK søger en HR Konsulent til et barselsvikariat frem til den 30.06.2022.

Vi søger en kollega til brandingaktiviteter i Danmark. Vi arbejder hårdt og målrettet på at sikre, at vi fortsat tiltrækker de rette kandidater, og at rekrutteringsprocessen er en god oplevelse for ansøgerne. Vi er i gang med at udvikle vores brandingaktiviteter, så her vil du have gode muligheder for at præge vores fremtidige fokus og tilgang.

Hovedfokus vil være på Employer Branding, men du vil helt naturligt blive inddraget i andre HR-opgaver – både på grund af din tætte dialog med forretningen og fordi vi alle i HR-afdelingen arbejder på tværs af HR-opgaverne.

Du vil blive en del af vores HR-afdeling på LINAK-hovedkontoret i Guderup, hvor vi er 10 kolleger, som er klar til at hjælpe dig i gang. Afdelingen arbejder primært lokalt, men løser også globale HR-opgaver. Du vil rapportere til personalechefen for LINAK.

Primære opgaver:

- Ansvarlig for employer branding aktiviteter
- Producere content til sociale medier og hjemmeside med video og artikler
- Finde og kommunikere de gode historier fra LINAK
- Forberede og repræsentere LINAK til fysiske og virtuelle jobmesser og opdatere kommunikationsmateriale hertil
- Ansvarlig for samarbejde med universiteter

Vi forventer, at du:

- har en relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor eksempelvis kommunikation, business, eller markedsføring
- er en erfaren kommunikator på de sociale medier
- har en naturlig interesse og nysgerrighed i mennesker og hvad der driver dem
- kan kommunikere skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk
- har et glimt i øjet, og uden problemer kan falde ind i den uformelle og humoristiske omgangstone hos LINAK
Indrykket: 20-07-2021 11:19:06
Ansøgningsfrist: 31-08-2021 23:59:00


Praktisk information
Indrykket: 20 jul 2021
Udløber: 31 aug 2021
Jobtype: Deltid/vikariat
Arbejdsområde: Personale og HR