Har du erfaring som maskinfører og har du lyst til at være del af én af Danmarks største entreprenørvirksomheder? – Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi mangler en maskinfører til vores Komatsu PC365LC–Hybrid gravemaskine. Har du nogle års erfaring med kørsel af gravemaskine med GPS, så læs videre herunder.
Sæt dit aftryk Du bliver tilknyttet afdelingen i Sønderborg, hvor dine arbejdsopgaver primært vil være grave- og læssearbejder i forbindelse med større jordarbejder, kloakseparering og klimatilpasning. Opgaverne vil typisk være i Sønderborg, Aabenraa og Tønder Kommune, men udeliggende arbejde vil også kunne forekomme i kortere perioder.
Den rette kandidat
Har nogle års dokumenteret erfaring med kørsel af større gravemaskiner. Har kendskab til lednings- og belægningsarbejde. Har erfaring med 3d/GPS maskinstyring. Er kvalitetsbevidst og mødestabil. Har gode samarbejdsevner, humor og et roligt gemyt. Har kørekort til personbil.