Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Stoa Gruppen søger ny medarbejder til socialpsykiatrisk arbejde i vores udgående team
Medarbejder søges ca. 12 timer/uge til Stoas Udgående team
Stoa Gruppen består af et Udgående team og et Bo- og behandlingstilbud.
Vores Udgående team laver bostøtte, udredningsopgaver og akut støtte i eget hjem. Botilbuddet er et bo- og behandlingstilbud for mennesker med svære psykosociale vanskeligheder, herunder skizofreni, spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser.
Vores nye medarbejder vil blive tilknyttet et specialteam, som løser en bostøtteopgave i Haderslev kommune.
Som ny medarbejder vil du indgå i vores tværfaglige specialteam, som består af udvalgte fagpersoner indenfor det psykologiske, pædagogiske eller sundhedsfaglige område.
Som medarbejder vil du ud over bostøttearbejde også deltage i personalemøder, undervisningsdage, individuel supervision og gruppesupervision.
Arbejdet vil ligge i dag- og evt. aftentimerne.
Vores ønsker til dine kompetencer:
-
Du er dygtig til at danne relationer
-
Du har terapeutisk forståelse
-
Du har en naturlig autoritet og hviler i dig selv
-
Du har erfaring med og gerne specialviden i forhold til spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser
Herudover ønsker vi os en medarbejder som kan arbejde pædagogisk og kan administrere egne og andres grænser.
Du må meget gerne have erfaring med relationsarbejde, miljøterapi, mentalisering, recovery og/eller pædagogisk arbejde indenfor det psykiatriske felt, men hvis ikke må du være villig til at sætte dig ind i det teoretiske stof om ovenstående.
Kørekort er et krav og egen bil er en fordel.
Hvis du synes af du passer på det meste af ovenstående og er interesseret i vores ledige stilling, kan du finde vores vision og værdigrundlag på hjemmesiden www.stoa.dk. Hvis du kan se dig selv i det og har lyst til at være en del af Stoa Udgående specialteam, så send meget gerne en ansøgning til os.
Ansøgning mailes til: stoa@stoa.dk
Ansøgningsfrist: 15. januar 2018
Samtaler: 1. februar 2018 mellem kl. 9-16