4.930
4.930
 job i Region Syddanmark og Nordtyskland
Log ind ▼
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Sydbank A/S

Sydbank A/S

|
Syd- og Sønderjylland
|
Aabenraa
|
Indrykket 27-08-2019



Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Lyder det som en bank, du har lyst til at være en del af? Og motiveres du af at arbejde med skatterelaterede problemstillinger? Så er du måske vores nye kollega i Sydbanks skatteafdeling.

I skatteafdelingen er vi et stærkt, fagligt team på fem medarbejdere. Vi søger for øjeblikket en ny medarbejder til afdelingen, da én af vores kolleger har fundet nye udfordringer andetsteds i banken. Vi understøtter banken med særlig viden om skatteforhold, både til bankens eget brug og i relation til bankens kunder. Hos os er sparring, videndeling og humor en naturlig del af hverdagen. Og vi går ikke på kompromis med at give professionel og kompetent rådgivning.

Afdelingen består af erfarne skattekonsulenter med et solidt kendskab til skattemæssige problemstillinger og håndtering af kundemøder samt en nyuddannet konsulent, der er under uddannelse via et traineeforløb.

Skatteafdelingen løser bl.a. følgende opgaver:

  • Vi deltager i kundemøder som skattespecialist sammen med bankens dygtige rådgivere
  • Vi leverer mundtlige og skriftlige skattefaglige input til andre afdelinger
  • Vi underviser rådgivere i skatterelaterede emner
  • Vi leverer skattefaglige input i forbindelse med udvikling af nye bankprodukter
  • Vi understøtter bankens administration med fortolkning af lovgivning i relation til indberetninger til Skattestyrelsen
  • Vi rådgiver om opgørelse af bankens egen skattepligtige indkomst og beskatning af personalet.

Erfaring med en eller flere af ovennævnte arbejdsopgaver er positivt, men ikke en forudsætning.

Vi forventer, at:

  • din uddannelsesmæssige baggrund eksempelvis er cand.merc.aud., cand.jur., cand.merc.jur., skatterevisor, Master i skat eller tilsvarende
  • du evner at formidle kompliceret stof på en forståelig måde, for både kolleger og kunder
  • du finder energi ved at hjælpe kunder og kolleger
  • du fil være specialisten indenfor skatteområdet, der evner at spille dine kolleger gode gennem rådgivning og undervisning
  • du har lyst til at arbejde med en bred vifte af anvendt skatteret
  • du er struktureret og trives med at blive udfordret
  • du har humoristisk sans og en positiv tilgang til udfordringer og nye opgaver.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et uhøjtideligt og humørfyldt miljø hvor kvalitet, samarbejde og dialog er nøgleord
  • En åben og inspirerende samarbejdsform og et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved gensidig tillid og frihed under ansvar samt et godt kollegaskab.

Vil du vide mere ...

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte skattedirektør Søren Lundgaard på 29 12 36 96.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning online hurtigst muligt, dog senest den 16. september. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Område Privat og Private Banking ...

er fysisk placeret i Sydbanks hovedsæde i Aabenraa. Området under ledelse af områdedirektør Steen Sandager omfatter afdelingerne Privat, Private Banking og Pension, Investering og Skat. Området beskæftiger 33 dygtige og engagerede medarbejdere.




Sydbanks værdigrundlag understreger, at banken som servicevirksomhed først og fremmest sigter efter at tilfredsstille kundernes behov for finansielle ydelser.

I Sydbank møder vi kunderne med udgangspunkt i holdningen 'Hvad kan vi gøre for dig', og vi handler efter værdisætningen: Dygtighed og relationer skaber værdi.

Vi tror på, at kombinationen af dygtige medarbejdere og gode relationer skaber værdi for kunderne - og dermed også for banken. Derfor er netop disse ord - dygtighed, relationer og værdi - kernen i Sydbanks værdigrundlag, også kaldet 'Den blå tråd'.
Sydbank mod 2016

Sydbank har i slutningen af 2013 taget beslutning om en række forretningsmæssige principper og målsætninger med henblik på at fastholde og styrke bankens position i sektoren frem imod 2016.

Kernen i dette er et målrettet fokus på segmenterne privat, erhverv og private banking, og målsætningen er således en skarp profil overfor både eksisterende og potentielle kunder.
Forretningsgrundlag

Med Den blå tråd - Sydbanks værdigrundlag - som holdningsmæssigt fundament driver banken forretning baseret på et solidt grundlag, der i korte træk lyder:

Sydbank vil fortsætte som en selvstændig bank på egne præmisser.

- Sydbank er en rådgivningsbank, der ønsker at fremstå som en kompetent og vær-diskabende bank.

- Sydbank ønsker et image, der afspejler, at banken behandler kunderne med respekt ud fra devisen 'sig det, som det er'.

- Sydbank tilstræber at lave forretninger med kunderne baseret på langvarige kunde-relationer.
Kontakt
Kontaktperson
Anne Wolter Uldbjerg
Tlf:
74372554
Adresse
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
27-08-2019
Udløber:
16-09-2019
Kviknummer:
LJA-75122358
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans og bank,
Økonomi
Beliggenhed og ruter
Job fra denne arbejdsgiver
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
30-09-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
26-09-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
21-10-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
21-10-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
24-09-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
21-12-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
30-11-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
24-09-2019
Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.