5.111
5.111
 job i Region Syddanmark og Nordtyskland
Log ind ▼
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Sydbank A/S

Sydbank A/S

|
Syd- og Sønderjylland
|
Aabenraa
|
Indrykket 02-05-2018

Risikoanalytiker til Risikomodeller i Sydbank



Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Ønsker du at gøre en forskel og være del af en dynamisk og imødekommende kultur baseret på samarbejde, nysgerrighed og stærke kompetencer? Hvis ja, så er Sydbank stedet for dig.

Interesserer du dig for kvantitative metoder og risikostyring? Så er du måske vores nye risikoanalytiker til Risikomodeller i Sydbank.

Om afdelingen

Risikomodeller anvender statistiske modeller og datadrevne løsninger til at understøtte risikostyring. Der udvikles risiko- og kreditrating modeller inden for både privat- og erhvervskunder segmentet. Vi bruger avancerede kvantitative metoder i videreudviklingen og valideringen af kreditrisiko- og kapitalkravsmodeller. For at øge fokus på området udvider vi vores team og søger derfor en dygtig og gerne erfaren risikoanalytiker.

Arbejdet i afdelingen har stor ledelsesmæssig fokus og du får en central rolle i forhold til anvendelsen af bankens modeller samt den løbende interne og eksterne evaluering og dialog omkring modellerne.

Du bliver en del af en velfungerende afdeling, et fællesskab med højt specialiserede analytikere, hvor engagement, samarbejde og højt humør er en naturlig del af dagligdagen. Afdelingen er bredt repræsenteret på køn og uddannelsesmæssig baggrund, og vi ser forskellighed som en styrke.

Som risikoanalytiker får du mulighed for:

Afhængig af din baggrund kan der være forskellige indgange til jobbet - hvilket kan være med til at præge dit jobindhold. Du kan derfor få mulighed for at:

  • Udvikle robust kvantitativ valideringsmetode til kvalificering af modeller for at bekræfte validiteten af den konceptuelle tilgang til teori og implementering 
  • Vurdere compliance mellem bankens modeller og de danske og internationale standarder på området 
  • Videreudvikle modeller med henblik på opgørelse af bankens kreditrisiko, herunder:
    • Stresstest af bankens kreditrisiko
    • Solvensberegning
    • Nedskrivningsmodeller for forventede tab på udlån


Vi forventer, at du:

  • Har en relevant videregående statistisk eller finansiel uddannelse 
  • Er erfaren analytiker - men har du de rette kompetencer, kan øvrige kandidater også komme i betragtning
  • Er vant til at arbejde med databaser og anvendelse af data i modelsammenhænge
  • Har stærke kvantitative og statistiske fagkundskaber 
  • Er interesseret i finansiel regulering 
  • Kan anvende eller hurtigt lære at anvende database- og statistikværktøjerne T-SQL og R 
  • Er selvkørende, engageret og har et højt drive 
  • Er samarbejdsorienteret, kan lide at sparre med kompetente kolleger 
  • Naturligt tager ansvar og planlægger dit arbejde, så du når aftalte mål - både i forhold til kvalitet og leverancer
  • Trives med at arbejde i detaljen, men kan kommunikere komplekse sammenhænge på en let forståelig måde - både i skrift og tale
  • Besidder en naturlig nysgerrighed og prioriterer vedvarende læring og kompetenceudvikling


Vi tilbyder:

  • Et spændende job i et uhøjtideligt professionelt miljø, hvor du får stor indflydelse på dine daglige arbejdsopgaver
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En åben og inspirerende samarbejdsform 
  • Et arbejdsmiljø karakteriseret ved stærkt fællesskab og frihed under ansvar


Vil du vide mere...

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Anders Balle Jensen på 2478 8617 eller anders.jensen@sydbank.dk



Ansøgningsfrist...

er den 28. maj 2018. Vi holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt og vedlæg ansøgning, CV og relevante bilag. Vi glæder os til at høre fra dig.



Sydbanks hovedsæde...

ligger på adressen Peberlyk i Aabenraa, ca. 25 km fra den dansk/tyske grænse og ca. 60 km syd for Kolding. Udover at være hjemsted for direktionen rummer hovedsædet bankens special- og fællesfunktioner. Der arbejder ca. 700 medarbejdere i hovedsædet.




Sydbanks værdigrundlag understreger, at banken som servicevirksomhed først og fremmest sigter efter at tilfredsstille kundernes behov for finansielle ydelser.

I Sydbank møder vi kunderne med udgangspunkt i holdningen 'Hvad kan vi gøre for dig', og vi handler efter værdisætningen: Dygtighed og relationer skaber værdi.

Vi tror på, at kombinationen af dygtige medarbejdere og gode relationer skaber værdi for kunderne - og dermed også for banken. Derfor er netop disse ord - dygtighed, relationer og værdi - kernen i Sydbanks værdigrundlag, også kaldet 'Den blå tråd'.
Sydbank mod 2016

Sydbank har i slutningen af 2013 taget beslutning om en række forretningsmæssige principper og målsætninger med henblik på at fastholde og styrke bankens position i sektoren frem imod 2016.

Kernen i dette er et målrettet fokus på segmenterne privat, erhverv og private banking, og målsætningen er således en skarp profil overfor både eksisterende og potentielle kunder.
Forretningsgrundlag

Med Den blå tråd - Sydbanks værdigrundlag - som holdningsmæssigt fundament driver banken forretning baseret på et solidt grundlag, der i korte træk lyder:

Sydbank vil fortsætte som en selvstændig bank på egne præmisser.

- Sydbank er en rådgivningsbank, der ønsker at fremstå som en kompetent og vær-diskabende bank.

- Sydbank ønsker et image, der afspejler, at banken behandler kunderne med respekt ud fra devisen 'sig det, som det er'.

- Sydbank tilstræber at lave forretninger med kunderne baseret på langvarige kunde-relationer.
Kontakt
Kontaktperson
Anne Wolter Uldbjerg
Tlf:
74372554
Adresse
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
02-05-2018
Udløber:
28-05-2018
Kviknummer:
LJA-60278846
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans og bank,
Økonomi
Beliggenhed og ruter
Job fra denne arbejdsgiver
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
09-09-2018
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
24-08-2018
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
26-08-2018
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
23-08-2018
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
19-08-2018
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
06-12-2018
Vejle, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
20-08-2018
Vejle, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
20-08-2018
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
19-08-2018
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
26-08-2018
Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.