Til en moderne underleverandørvirksomhed søger vi en erfaren produktionschef.
Virksomheden er velkonsolideret og har eksport til de nære eksportmarkeder.
Stillingen:
Du får ansvaret for et halvt hundrede medarbejdere. Du refererer til virksomhedens administrerende direktør. Dine medarbejdere er veluddannede og professionelle, hvilket blandt andet betyder, at virksomheden arbejder med høj præcision og hurtige leveringstider. Produktionen er organiseret efter moderne leanprincipper, og der arbejdes i selvstyrende grupper.
Stillingen omfatter et stort ansvar. Den er spændende med mange udfordringer, og man indgår i virksomhedens ledergruppe. Et nøgleord i personaleledelsen er uddelegering.
Arbejdsopgaverne er mangfoldige, men nogle af hovedområderne vil være ledelse og ansættelse af egne medarbejdere og mellemledere, indkøb, ordrestyring, vedligehold og kundekontakt.
Personen:
Vi forventer, at du har en teknisk uddannelse og gerne på ingeniørniveau. Vi forventer også, at du har erfaring fra en tilsvarende stilling og gerne fra en underleverandørvirksomhed. Bopælsmæssigt skal du bo inden for times kørsel fra virksomheden.
Yderligere oplysninger:
For yderligere oplysninger kontakt partner Preben Svendsen på tlf. 4044 1493.
Ansøgning ved at benytte linket Opret ansøgning placeret over stillingsbeskrivelsen.