4.731
4.731
 job i Region Syddanmark og Nordtyskland
Log ind ▼
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Sydbank A/S

Sydbank A/S

|
Syd- og Sønderjylland
|
Aabenraa
|
Indrykket 02-05-2019



Sydbank er en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Vil du være en del af udviklingsprojekter og forbedringstiltag, der omhandler digitalisering og procesoptimering? Har du solide procesudviklingskompetencer, og kan du drive organisationen i en mere procesorienteret retning, der skaber større konkurrencekraft og forandrer måden, hvorpå vi driver bank? Så er jobbet som proceskonsulent på Sydbanks proceskontor i Aabenraa måske noget for dig.

Sydbank er i en spændende udvikling, hvor vi hele tiden arbejder med at omstille os til fremtidens bank. Det er en forretningsmæssig transformationsproces, hvor det at være bank og skabe gode kundeoplevelser konstant forandrer sig og stiller helt nye krav til processer, systemer og kompetencer. I denne omstilling spiller Sydbanks proceskontor en vigtig rolle.

Ansvar og opgaver:

Vi søger en dygtig proceskonsulent med solide kompetencer og værktøjskassen i orden. Du bliver en del af et team af seks proceskonsulenter. Vi brænder allesammen for at levere værdi til forretningen via de projekter, vi indgår i. Vi arbejder p.t. bredt i hele organisationen, hvor vi indgår i større strategiske projekter eller selv driver procesforbedringer i samarbejde med forretningen.

Vores opgaver består typisk i at facilitere forretningens repræsentanter i forhold til procesanalysen og den efterfølgende udvikling, fastholde processen, nedbryde kompleksitet og sikre en god overdragelse til vores IT-kolleger og samarbejdspartnere i forhold til digitalisering.

Dine primære opgaver som proceskonsulent:

  • Afholde og følge op på workshops til afdækning af forretningens behov og arbejdsgange
  • Modellere og designe den optimale løsning i forhold til forretningens behov
  • Bistå bredt i banken med ad hoc-procesanalyser
  • Udføre procesreview og identificere forbedringstiltag
  • Udpege processer, der med fordel kan effektiveres eller automatiseres ved hjælp af digitalisering
  • Klargøre processer og løsninger til digitalisering
  • Identificere og kvantificere optimeringspotentiale
  • Kortlægge og forenkle forretningsregler
  • Bidrage til udviklingen og modningen af proceskontoret og sammen med dine kolleger bygge den nødvendige værktøjskasse og det nødvendige metodeapparat

Vi forventer, at du:

  • 3-5 års dokumenteret erhvervserfaring indenfor procesoptimering
  • Kan dokumentere processer i henhold til BPMN 2.0 notationsformen
  • Gerne har erfaring med implementering af procesledelse
  • Har forståelse for IT som middel til optimering af forretningsprocesser
  • Har dokumenteret erfaring fra forskellige projekter, hvor du har medvirket til at realisere målbare resultater
  • Kan kommunikere professionelt op til områdedirektørniveau
  • Kan skabe relationer og indgå i skiftende arbejdsgrupper
  • Er stærk analytisk og har en struktureret og metodisk tilgang til opgaveløsning
  • Evner selvstændigt at styre egne opgaver og projekter
  • Har en relevant bachelor-, master- eller kandidatuddannelse
  • Har erfaring med at indgå i it- eller digitaliseringsprojekter

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt og afvekslende job med stor grad af frihed under eget ansvar
  • Dygtige kolleger, både i og udenfor afdelingen, som du kan sparre med
  • En dynamisk hverdag, hvor to dage sjældent er ens
  • En stor berøringsflade og en høj grad af indflydelse
  • Et uformelt arbejdsmiljø med en ærlig, direkte og uhøjtidelig omgangstone
  • En afdeling i udvikling og forandring, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på fremtiden
  • Stor personlig og faglig udvikling

Vil du vide mere

om jobbet, dine muligheder, og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Fedder Hindrichsen på 51 63 17 28. Du kan også skrive til Fedder på fedder.hindrichsen@sydbank.dk

Ansøgningsfrist

Ansøg online hurtigst muligt og senest den 21. april. Vi behandler ansøgningerne løbende og glæder os til at høre fra dig.

Om proceskontoret:

Proceskontoret hører organisatorisk under IT & Udvikling. Området IT & Udvikling har de seneste år været i kraftig vækst og vi er i en spændende udvikling på grund af nye markedskrav og digitaliseringen. Proceskontoret er en nøglespiller i arbejdet med procesforbedringer, digitalisering og udviklingen af nye forretningsunderstøttende løsninger. Afdelingen står for bankens procesarkitektur og er ejer af den metodiske værktøjskasse for procesudvikling.

Sydbanks hovedsæde ...

ligger på adressen Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, 25 km fra den dansk/tyske grænse. Udover at være hjemsted for direktionen rummer hovedsædet en lang række special- og fællesfunktioner.

Der arbejder ca. 800 medarbejdere i hovedsædet.




Sydbanks værdigrundlag understreger, at banken som servicevirksomhed først og fremmest sigter efter at tilfredsstille kundernes behov for finansielle ydelser.

I Sydbank møder vi kunderne med udgangspunkt i holdningen 'Hvad kan vi gøre for dig', og vi handler efter værdisætningen: Dygtighed og relationer skaber værdi.

Vi tror på, at kombinationen af dygtige medarbejdere og gode relationer skaber værdi for kunderne - og dermed også for banken. Derfor er netop disse ord - dygtighed, relationer og værdi - kernen i Sydbanks værdigrundlag, også kaldet 'Den blå tråd'.
Sydbank mod 2016

Sydbank har i slutningen af 2013 taget beslutning om en række forretningsmæssige principper og målsætninger med henblik på at fastholde og styrke bankens position i sektoren frem imod 2016.

Kernen i dette er et målrettet fokus på segmenterne privat, erhverv og private banking, og målsætningen er således en skarp profil overfor både eksisterende og potentielle kunder.
Forretningsgrundlag

Med Den blå tråd - Sydbanks værdigrundlag - som holdningsmæssigt fundament driver banken forretning baseret på et solidt grundlag, der i korte træk lyder:

Sydbank vil fortsætte som en selvstændig bank på egne præmisser.

- Sydbank er en rådgivningsbank, der ønsker at fremstå som en kompetent og vær-diskabende bank.

- Sydbank ønsker et image, der afspejler, at banken behandler kunderne med respekt ud fra devisen 'sig det, som det er'.

- Sydbank tilstræber at lave forretninger med kunderne baseret på langvarige kunde-relationer.
Kontakt
Kontaktperson
Anne Wolter Uldbjerg
Tlf:
74372554
Adresse
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
02-05-2019
Udløber:
19-05-2019
Kviknummer:
LJA-73020276
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans og bank,
IT
Beliggenhed og ruter
Job fra denne arbejdsgiver
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
24-09-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
05-09-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
30-08-2019
Haderslev¤Sønderborg, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
30-08-2019
Haderslev¤Sønderborg, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
28-08-2019
Haderslev, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
30-08-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
26-08-2019
Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.