4.971
4.971
 job i Region Syddanmark og Nordtyskland
Log ind ▼
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Sydbank A/S

Sydbank A/S

|
Syd- og Sønderjylland
|
Aabenraa
|
Indrykket 18-10-2019

Medarbejder til AML - hvidvaskovervågning



Vi søger en engageret kollega til hvidvaskovervågning af vores kunder og korrespondentbanker. Her vil du gøre en samfundsmæssig forskel og få indflydelse på, hvordan vi bedst lever op til de krav og forventninger, der er til banken på dette vigtige område.

Om jobbet

Du vil komme til at arbejde med fortrolige sager, hvor du foretager analyse af betalings- og adfærdsmønstre. Disse skal vurderes objektivt ved at bruge din indre detektiv, nysgerrighed og sunde skepsis, som også kommer i spil, når du tjekker de daglige sanktionskontroller af udenlandske betalinger for at sikre, at vi overholder lovgivningen på området. På baggrund af din undersøgelse skal der gives underretning om mistænkelig adfærd til de relevante myndigheder.

Du vil opnå en højt specialiseret faglig viden og få en stor berøringsflade med bankens filialnet, eksterne samarbejdspartnere og deltage i fora med andre aktører på AML-området.

I afdelingen bestræber vi os på igennem god sparring, grundig analyse og løbende opfølgning at sikre, at banken indberetter de rigtige kunder til myndighederne. Det er ligeledes meget vigtigt for os, at der ikke skabes unødigt besvær for vores kunder.

Udover ovenstående vil du løbende deltage i at automatisere den manuelle behandling af opgaver samt skabe de bedst mulige processer for vores sagsbehandling.

Om afdelingen

AML-overvågningen er en del af afdelingen Internationale Betalinger, som består af 10 dygtige kollegaer. Afdelingen hører under området Fonds og Udland. Arbejdsstedet er på bankens hovedsæde i Aabenraa.

Vi søger en kollega, som:

  • har erfaring med databehandling og også gerne har en bankpraktisk baggrund
  • kan arbejde selvstændigt, men samtidig er en holdspiller
  • kan bevare overblikket i pressede situationer
  • har erfaring med SQL-databaser og -udtræk samt Power BI
  • har lyst til at arbejde med analyse af betalings- og adfærdsmønstre
  • er positiv, hjælpsom, humoristisk og har et smittende godt humør
  • kan bidrage til at løfte vidensniveauet i afdelingen.

Vi tilbyder:

  • en fuldtidsstilling
  • omsorgsfulde og rare kolleger med masser af humør
  • fordybelse i hverdagens opgaver og mulighed for faglig og personlig udvikling
  • deltagelse i udviklingsopgaver.

Vil du vide mere

om dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lasse Køjner på tlf. 74 37 43 43 eller mobil 60 72 94 84.

Ansøg hurtigst muligt

Send din ansøgning hurtigst muligt - og senest 11. november. Vi glæder os til at høre fra dig.

Sydbanks hovedsæde ...

ligger på Peberlyk 4 i Aabenraa. Udover at være hjemsted for direktionen rummer hovedsædet en række af bankens special- og fællesfunktioner herunder Fonds & Udland, som Internationale Betalinger er en del af. Der er beskæftiget cirka 800 medarbejdere på hovedsædet i Aabenraa.




Sydbanks værdigrundlag understreger, at banken som servicevirksomhed først og fremmest sigter efter at tilfredsstille kundernes behov for finansielle ydelser.

I Sydbank møder vi kunderne med udgangspunkt i holdningen 'Hvad kan vi gøre for dig', og vi handler efter værdisætningen: Dygtighed og relationer skaber værdi.

Vi tror på, at kombinationen af dygtige medarbejdere og gode relationer skaber værdi for kunderne - og dermed også for banken. Derfor er netop disse ord - dygtighed, relationer og værdi - kernen i Sydbanks værdigrundlag, også kaldet 'Den blå tråd'.
Sydbank mod 2016

Sydbank har i slutningen af 2013 taget beslutning om en række forretningsmæssige principper og målsætninger med henblik på at fastholde og styrke bankens position i sektoren frem imod 2016.

Kernen i dette er et målrettet fokus på segmenterne privat, erhverv og private banking, og målsætningen er således en skarp profil overfor både eksisterende og potentielle kunder.
Forretningsgrundlag

Med Den blå tråd - Sydbanks værdigrundlag - som holdningsmæssigt fundament driver banken forretning baseret på et solidt grundlag, der i korte træk lyder:

Sydbank vil fortsætte som en selvstændig bank på egne præmisser.

- Sydbank er en rådgivningsbank, der ønsker at fremstå som en kompetent og vær-diskabende bank.

- Sydbank ønsker et image, der afspejler, at banken behandler kunderne med respekt ud fra devisen 'sig det, som det er'.

- Sydbank tilstræber at lave forretninger med kunderne baseret på langvarige kunde-relationer.
Kontakt
Kontaktperson
Anne Wolter Uldbjerg
Tlf:
74372554
Adresse
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
18-10-2019
Udløber:
11-11-2019
Kviknummer:
LJA-76607302
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans og bank,
Økonomi
Beliggenhed og ruter
Job fra denne arbejdsgiver
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
03-12-2019
Haderslev, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
06-12-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
07-12-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
01-12-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
20-11-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
21-12-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
30-11-2019
Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.