5.260
5.260
 job i Region Syddanmark og Nordtyskland
Log ind ▼
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Kohberg Bakery Group A/S

Kohberg Bakery Group A/S

|
Syd- og Sønderjylland
|
Aabenraa
|
Indrykket 22-06-2018

Indkøbsassistent



Vil du stå for planlægningen og disponeringen af emballage til vores 3 bagerier?  
 
Du står for, at vi får den rigtige mængde emballage leveret til vores bagerier, så de kan producere den rigtige mængde brød. Det gør du i en stilling, hvor du får mulighed for at få dine egne ansvarsområder i takt med, at du tager mere ansvar, fortæller indkøbschef Ole Chr. Christensen.  
 
Velkommen til Kohberg  
Som vores nye indkøbsassistent bliver du en del af vores indkøbsafdeling sammen med vores indkøbschef og én anden indkøbsassistent. Sammen har I ansvaret for alle indkøbsrelaterede kontrakter i Kohberg Bakery Group og for disponering til vores bagerier, så de har alt, hvad de skal bruge for at producere og opbevare vores brød.
 
 
Du får ansvaret for disponering og stamdata  
På en typisk hverdag bruger du ca. halvdelen af din tid på at disponere emballage til vores 3 bagerier i Bolderslev, Haderslev og Taastrup. Det indebærer, at du vedligeholder og opdaterer vores data i Excel og M3 ud fra lagerniveauer og prognoser, som du får fra dine kolleger i Planlægning, Salg og Marketing samt vores lagre.  
 
Herudover tæller dine opgaver, at du:   
har kontakten med vores eksterne leverandører om leverancer til vores bagerier  
vedligeholder leverandøroplysninger samt opdaterer priser og andre stamdata i M3 på råvarer og emballager  
indhenter råvareoplysninger fra leverandører til godkendelse i vores QA-afdeling  
beregner forecasts til leverandører på basis af de volumenindikationer, du får fra vores planlægningsafdeling  
på sigt aktivt deltager i processen om at flytte disponering fra Excel til M3.  
 

Træf dine beslutninger med afsæt i data  
Du træffer faktabaserede beslutninger ud fra de data, du har tilgængelig. Vi arbejder med fødevarer, som skal ud i butikkerne samme døgn, som de bliver produceret, så forandringerne er konstante.  
 
Vi stoler på, at du kan tage ansvar for dine egne opgaver og få dem i mål. Og i takt med at du viser initiativ, tager ansvar og opbygger gode relationer med dine kolleger på tværs af Kohberg, får du også mulighed for at tage kategoriansvar, siger Ole.  
 
Vi tilbyder 
Du får personlig og faglig udvikling i en attraktiv virksomhed, hvor vores grundlæggende værdier er passion og ansvarlighed samt at være nærværende, teamorienteret og forandringsparat. Det oplever du i måden, vi omgås og hjælper hinanden på, og i at du får gode ordnede forhold med løn efter kvalifikationer, attraktiv pensions- og sundhedsforsikring og et godt kollegialt samvær.  
 
Faktadrevet indkøbsassistent:  
Din uddannelse er ikke afgørende, men det er et must, at du har erfaring fra lignende stillinger fx med indkøbsdisponering fra en produktionsvirksomhed.  
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring fra fødevarebranchen.  
Du kan kommunikere på både engelsk og tysk.  
Du er vant til at arbejde med MS Office-pakken (især Excel og Word), ligesom kendskab til M3 vil være at foretrække.  
 

Din ansøgning  
Kan du se dig selv i stillingen, og lever du op til stillingens kompetencekrav og erfaring, så send din ansøgning og relevante bilag via "søg jobbet"-knappen nedenfor senest den 15. juli 2018.  
 
Har du spørgsmål til ansøgningen, så kontakt venligst indkøbschef Ole Chr. Christensen på 27 25 64 09. Vi inviterer løbende kandidater til samtaler.

Forventet tiltrædelse den 1. september.  

Kontakt
Kontaktperson
Ole Chr. Christensen
Tlf:
27256409
Adresse
Kernesvinget
6392 Bolderslev
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
22-06-2018
Udløber:
15-07-2018
Kviknummer:
LJA-62625286
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Salg & Kommunikation
Beliggenhed og ruter
Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.