5.182
5.182
 job i Region Syddanmark og Nordtyskland
Log ind ▼
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Sydbank A/S

Sydbank A/S

|
Syd- og Sønderjylland
|
Aabenraa
|
Indrykket 28-01-2019

Forretningsarkitekt til IT-udviklingsområdet i Sydbank



Kan du lide at arbejde i spændingsfeltet mellem forretning og IT? Så er jobbet som forretningsarkitekt i Sydbanks IT-udviklingsorganisation i Aabenraa måske noget for dig.

Sydbank er i en spændende udvikling, hvor vi hele tiden arbejder med at omstille os til fremtidens bank. Det er en forretningsmæssig transformationsproces, hvor det at være bank og skabe gode kundeoplevelser hele tiden forandrer sig og stiller helt nye krav til processer, systemer og kompetencer. I denne proces spiller Sydbanks forretningsarkitekter en vigtig rolle.

Hvad tilbyder vi?

I dit job som forretningsarkitekt bliver du en del af Sydbanks IT-udviklingsorganisation bestående af udviklere, arkitekter, projektledere og proceskonsulenter. Du bliver sparringspartner for bankens forretningsområder, når de vil i dialog med IT-udviklingsorganisationen.

Ved større IT-udviklingsopgaver eller et større IT-indkøb driver du en proces med de relevante forretningsområder og med udviklingsorganisationen, hvor du sikrer, at der er enighed om:

  • De forretningsmæssige mål og succeskriterier for IT-leverancen
  • Hvad resultatet er baseret på, og hvad indsatsen skal være
  • De konkrete rammer for og det konkrete indhold af IT-leverancen

Dine primære arbejdsopgaver

  • Afklare og forventningsafstemme med forretningsområderne om nye IT-projekter og behov for IT-videreudvikling
  • Give forretningsområderne sparring på muligheder i forhold til forretningsmodel og få afdækket vision, forretningsflows og krav til løsningen
  • Afdække overlap og mangler mellem eksisterende løsninger og forretningens behov
  • Sikre, at problemstillinger og aftaler ift. systemarkitekturen bliver dokumenteret
  • Samarbejde med proces- og projektledere, udviklere og teamledere om at omsætte forretningsområdernes behov til konkrete planer
  • Udforme projektbeskrivelse
  • Forstå og visualisere systemlandskabet og samspillet med integrationspunkter
  • Fastholde et holistisk syn, så vi undgår siloløsninger
  • Identificere og kvalificere potentielle leverandører i samarbejde med forretningsområderne

Hvem er du?

Vi forventer, at du har en videregående IT-faglig uddannelse og erfaring som systemarkitekt, forretningsarkitekt, løsningsarkitekt eller lignende på komplekse IT-løsninger.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har et kommercielt mindset, der gør dig i stand til at forstå og udfordre forretningsområderne ift. deres ønsker til videreudvikling af løsningen
  • Er analytisk og arbejder helhedsorienteret, hvilket gør, at du kan se sammenhænge på tværs af forretningsområder
  • Er løsningsorienteret og trives med at tage ansvar i et team, hvor der performes på et højt niveau
  • Motiveres af at drive komplekse IT-foranalyser og sikre kvalitet og et godt samspil imellem alle parter
  • Er god til at skabe relationer og samtidig er en dygtig kommunikator, som kan formidle kompleks viden på både bruger og udviklingsniveau
  • Er kvalitetsbevidst, arbejder struktureret og har erfaring med at organisere en hverdag med ansvar, varierende arbejdsopgaver og en stor daglig kontaktflade

Vil du vide mere

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Steen Thinggaard på 74 37 28 67 eller 51 31 44 76.

Ansøgningsfrist

Ansøg online senest den 19. februar, men send din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om teamet

Afdelingen IT-foretningsarkitektur er placeret i forretningsområdet IT og udvikling.

Afdelingen samler forskellige kompetencer, der støtter op om IT-udvikling og -indkøb, og teamet består af følgende: To forretningsarkitekter, en applikationsarkitekt, en testarkitekt og en business controller med ansvar for IT-indkøb og -leverandøropfølgning.

Afdelingen indgår i et tæt samarbejde med de øvrige ca. 100 medarbejdere i IT og Udvikling og med bankens kundevendte forretningsområder.




Sydbanks værdigrundlag understreger, at banken som servicevirksomhed først og fremmest sigter efter at tilfredsstille kundernes behov for finansielle ydelser.

I Sydbank møder vi kunderne med udgangspunkt i holdningen 'Hvad kan vi gøre for dig', og vi handler efter værdisætningen: Dygtighed og relationer skaber værdi.

Vi tror på, at kombinationen af dygtige medarbejdere og gode relationer skaber værdi for kunderne - og dermed også for banken. Derfor er netop disse ord - dygtighed, relationer og værdi - kernen i Sydbanks værdigrundlag, også kaldet 'Den blå tråd'.
Sydbank mod 2016

Sydbank har i slutningen af 2013 taget beslutning om en række forretningsmæssige principper og målsætninger med henblik på at fastholde og styrke bankens position i sektoren frem imod 2016.

Kernen i dette er et målrettet fokus på segmenterne privat, erhverv og private banking, og målsætningen er således en skarp profil overfor både eksisterende og potentielle kunder.
Forretningsgrundlag

Med Den blå tråd - Sydbanks værdigrundlag - som holdningsmæssigt fundament driver banken forretning baseret på et solidt grundlag, der i korte træk lyder:

Sydbank vil fortsætte som en selvstændig bank på egne præmisser.

- Sydbank er en rådgivningsbank, der ønsker at fremstå som en kompetent og vær-diskabende bank.

- Sydbank ønsker et image, der afspejler, at banken behandler kunderne med respekt ud fra devisen 'sig det, som det er'.

- Sydbank tilstræber at lave forretninger med kunderne baseret på langvarige kunde-relationer.
Kontakt
Kontaktperson
Anne Wolter Uldbjerg
Tlf:
74372554
Adresse
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
28-01-2019
Udløber:
19-02-2019
Kviknummer:
LJA-70153049
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans og bank,
IT
Beliggenhed og ruter
Job fra denne arbejdsgiver
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
18-03-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
29-03-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
28-02-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
26-02-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
28-02-2019
Odense, Fyn
Frist: 
25-02-2019
Sønderborg, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
24-02-2019
Sønderborg, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
24-02-2019
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
06-06-2019
Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.