6.800
6.800
 job i Region Syddanmark og Nordtyskland
Log ind ▼
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Sydbank A/S

Sydbank A/S

|
Syd- og Sønderjylland
|
Aabenraa
|
Indrykket 12-04-2018

Finansøkonom til praktik i Sydbank



Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Er du en ambitiøs finansøkonomstuderende med evnen og viljen til at skabe fremtidens gode kundeoplevelser? Så søger vi lige nu praktikanter til start i januar 2019.

Vi kan tilbyde dig et udfordrende praktikophold med henblik på et efterfølgende trainee-forløb med fokus på din personlige udvikling og med mange spændende karrieremuligheder i en af Danmarks største banker.

Ansvar, opgaver og profil

Som uddannet rådgiver får du ansvar for din egen kundeportefølje, som du også vil være ansvarlig for at udbygge og udvikle. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til og flair for opsøgende arbejde. Din rådgivning skal være kompetent og proaktiv, og du er typen, der får energi af at skabe behovsorienterede løsninger - både selvstændigt og som holdspiller.

Som person:

  • Er du kendetegnet ved at være skarp, proaktiv og behovsorienteret
  • Kan du lide at gå forrest
  • Er du resultatorienteret, positiv, udadvendt og i stand til at opbygge stærke relationer
  • Formår du at omsætte din dygtighed til praksis
  • Arbejder du effektivt og struktureret, og din omgangskreds vil beskrive dig som en, der er nysgerrig og villig til at gå langt for at løse en opgave


Mød os på Karrieredagene

Vi vil rigtig gerne møde dig, så kom forbi og få mere info om Sydbank og praktikforløbet på Karrieredagene.

Du kan møde os følgende steder og dage:

  • cphbusiness i København den 2. maj 
  • Erhvervsakademi Aarhus i Aarhus den 3. maj 
  • Erhvervsakademi Sjælland i Næstved den 8. maj 2018 IBA i Kolding den 17. maj
  • Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg den 17. maj


Praktikant i Sydbank

Som praktikant i Sydbank får du muligheden for at omsætte teori til praksis og styrke dine kompetencer gennem en hverdag fyldt med spændende, personlige og faglige udfordringer, hvor rådgivning og mødet med kunden er i fokus. Dette vil ske i tæt samarbejde med dine kolleger og din tilknyttede mentor.

Forløbet er som udgangspunkt sammensat således (12 uger):

  • 8 uger i Privatafdeling
  • 2 uger i Private Banking herunder besøg i vores lokale investeringscenter
  • 2 uger i Erhvervsafdeling

Praktikforløbet kan variere lidt - også efter dine ønsker. Vores mål med praktikforløbet er, at både du og vi bliver sikre på, at et trainee-forløb i Sydbank efter endt studie er det helt rigtige for dig.


Trainee-forløb i Sydbank

Der er som udgangspunkt tale om et 1-årigt trainee-forløb, hvor målet er at blive privatrådgiver. Har du ønske om en anden retning, er vi åbne for en dialog om dette. Du vil være tilknyttet privatområdet i et af vores kundevendte områder og være en del af den kundefokuserede hverdag, og du vil deltage i vores interne kurser på lige fod med dine kolleger.

Du vil i trainee-forløbet få tilknyttet en mentor, der sammen med dig og din nærmeste leder skal sikre, at du får det optimale trainee-forløb, herunder følge bankens uddannelsesforløb for trainees og privatrådgivere.


Karriereforløb efter trainee-periode

Efter endt trainee-forløb fortsætter din karriere som privatrådgiver. Da din udvikling er vigtig for os, har vi ud over den daglige sparring med din leder også løbende udviklingssamtaler, hvor dine ønsker til fremtiden er i fokus. Dette kan fortsat være på privatområdet, men i en stor bank som Sydbank er der også mange andre spændende karrieremuligheder.


Samtaler

Vi afholder assessmentevent med samtaler på følgende datoer:

  • 28. maj i København, DGI byen
  • 30. maj i Aabenraa, Sydbanks hovedsæde
  • 31. maj i Aarhus, Hotel Comwell


Ansøgning senest 22. maj

Du kan søge praktikplads over hele landet allerede nu, og ansøgningsfristen er den 22. maj. Vi håber, at du kan se dig selv blive udfordret i Sydbank og glæder os til at møde dig på Karrieredagene. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.




Sydbanks værdigrundlag understreger, at banken som servicevirksomhed først og fremmest sigter efter at tilfredsstille kundernes behov for finansielle ydelser.

I Sydbank møder vi kunderne med udgangspunkt i holdningen 'Hvad kan vi gøre for dig', og vi handler efter værdisætningen: Dygtighed og relationer skaber værdi.

Vi tror på, at kombinationen af dygtige medarbejdere og gode relationer skaber værdi for kunderne - og dermed også for banken. Derfor er netop disse ord - dygtighed, relationer og værdi - kernen i Sydbanks værdigrundlag, også kaldet 'Den blå tråd'.
Sydbank mod 2016

Sydbank har i slutningen af 2013 taget beslutning om en række forretningsmæssige principper og målsætninger med henblik på at fastholde og styrke bankens position i sektoren frem imod 2016.

Kernen i dette er et målrettet fokus på segmenterne privat, erhverv og private banking, og målsætningen er således en skarp profil overfor både eksisterende og potentielle kunder.
Forretningsgrundlag

Med Den blå tråd - Sydbanks værdigrundlag - som holdningsmæssigt fundament driver banken forretning baseret på et solidt grundlag, der i korte træk lyder:

Sydbank vil fortsætte som en selvstændig bank på egne præmisser.

- Sydbank er en rådgivningsbank, der ønsker at fremstå som en kompetent og vær-diskabende bank.

- Sydbank ønsker et image, der afspejler, at banken behandler kunderne med respekt ud fra devisen 'sig det, som det er'.

- Sydbank tilstræber at lave forretninger med kunderne baseret på langvarige kunde-relationer.
Kontakt
Kontaktperson
Anne Wolter Uldbjerg
Tlf:
74372554
Adresse
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
12-04-2018
Udløber:
22-05-2018
Kviknummer:
LJA-59089934
Jobtype:
Praktikant
Trainee
Arbejdsområde:
Finans og bank
Beliggenhed og ruter
Job fra denne arbejdsgiver
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
07-10-2018
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
09-10-2018
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
06-12-2018
Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.