41.890
41.890
 job i Region Syddanmark og Nordtyskland
Log ind ▼
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Kohberg Bakery Group A/S

Kohberg Bakery Group A/S

|
Syd- og Sønderjylland
|
Aabenraa
|
Indrykket 15-09-2017

ERP systemkonsulent



Som vores nye ERP-systemkonsulent bruger du din ERP-erfaring og forretningsindsigt til at optimere vores processer gennem Infor M3. Du får et bredt netværk i organisationen, stor frihed til at drive dine projekter og masser af faglig sparring med dine 4 erfarne kolleger.  
 
Projektledelse, M3-support og sparring til forretningen  
Som ERP-systemkonsulent hos os får du en god balance mellem driftsopgaver og udviklingsprojekter, når du sikrer daglig drift og løbende procesoptimering i forretningen.  
 
Du vil derfor lære omkring 600 nye ansigter at kende, når du træder til som M3-sparringspartner for forretningen og supporterer dine kolleger i brugen af systemet. Samtidig driver du projekter på tværs af afdelingerne for at udvikle brugen af M3 til gavn for forretningen. Nogle projekter driver du selvstændigt, andre driver du i samarbejde med din projektlederkollega.  
 
Da Kohberg kører døgnet rundt hele året, kan det også være dig, der træder til som 2nd line support, hvis der skulle blive behov for din specifikke viden efter almindelig arbejdstid.  
 
Samarbejde og faglig sparring  
Hos Kohberg i Bolderslev bliver du en del af et hold passionerede og teamorienterede kolleger, der er stolte af at løfte én af Danmarks største bageriproduktioner. Det vil du opleve på daglig basis, for du arbejder sammen med kolleger på tværs af hele organisationen.  
 
I IT-afdelingen sætter vi stor pris på en hverdag, der bærer præg af god stemning og et stærkt samarbejde på tværs af faggrænser. Du kan derfor se frem til en udadvendt rolle med masser af sparring med både dygtige kolleger og andre M3-konsulenter.  
 
ERP-erfaring og stærk procesforståelse  
Der er flere indgange til stillingen. Måske er du allerede en erfaren M3-konsulent, der er selvkørende og kan løfte store projekter fra dag 1. Det kan også være, at du har et par års erfaring med ERP-systemer og et stærkt procesindblik. Hvis du er klar til en stejl læringskurve, er vi nemlig klar til at klæde dig på til rollen.  
 
Du bevarer overblikket, når det går stærkt, fordi du arbejder struktureret og kommunikerer klart med dine samarbejdspartnere. Dine kolleger kender dig for dit gode humør, og din evne til at dokumentere dit arbejde og dele din viden. Derudover har du:  
 
økonomisk forståelse  
gerne erfaring med projektledelse  
måske endda allerede kendskab til Infor M3, MEC, B2Bi, Streamserve, Mobility eller Novacura og kan du samtidigt lidt SQL og er 100 meter mester i integrationer, er det også et plus  
 
Er du interesseret?  
Send os din ansøgning, dit CV og evt. andre relevante bilag via "søg jobbet"-knappen nedenfor, så vi har den senest tirsdag den 17. oktober 2017. Vi afholder samtaler løbende. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte IT-chef Michael Kjær på 27 25 64 28.  
 
Vi ser frem til at høre fra dig.  
 
Kohberg Bakery Group A/S er på to årtier vokset fra at være et lille lokalt rugbrødsbageri i Sønderjylland til et stort, topmoderne bageri inden for alle typer af brød. Med danske opskrifter, gode råvarer og stolte danske traditioner har vi fødderne solidt plantet i den sønderjyske muld. Samtidig er vi udviklingsorienterede, og tempoet er ofte højt. Vi er stolte af at levere brød til enhver sammenhæng, fra natmad og middage til madpakker og morgenborde landet over både frisk og frost.
 

Kontakt
Kontaktperson
Michael Kjær
Tlf:
27256428
Adresse
Kernesvinget
6392 Bolderslev
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
15-09-2017
Udløber:
17-10-2017
Kviknummer:
LJA-49384163
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
IT
Beliggenhed og ruter
Lignende job
Schwartauer Werke GmbH & Co. KGaA
Østholsten
Frist:
05-11-2017
FEK Friedrich Ebert Krankenhaus Neumünster GmbH
Frist:
05-11-2017
Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.