44.369
44.369
 job i Region Syddanmark og Nordtyskland
Log ind ▼
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Hydro Precision Tubing Tønder a.s.

Hydro Precision Tubing Tønder a.s.

|
Syd- og Sønderjylland
|
Tønder
|
Indrykket 09-02-2018

Billedresultat for hydro extrusions

 

Vi søger to engagerede og kompetente medarbejdere til håndtering af vores presseanlæg i Tønder.

Som el-tekniker vil du få selvstændigt ansvar for ét af vore 3 ekstruderingsanlæg, som er nøglefunktionen i vores produktionslinje. Din primære opgave er at sikre, at vores omfangsrige produktionsapparat kører optimalt, herunder vedligeholdelse, fejlfinding, reparation, optimering og løbende servicering og systematisk problemløsning af maskiner og produktionsanlæg. Du deltager ligeledes i optimeringsprojekter og idriftsættelse af nye maskiner samt godkendelse af nyt udstyr og ændringer i programmer m.m.

Som ny kollega bliver du en del af vores tekniker team bestående af 22 teknikere og 6 lærlinge. Du får en central rolle i organisationen og en bred faglig kontakt. Det er vigtigt at du trives med nye tiltag og forandringer, da vi er en organisation i konstant udvikling. Du vil modtage en grundig instruktion og støtte under og efter oplæringsperioden.

Arbejdstiden på dagholdet er kl. 07-15.30 mandag til torsdag, fredag kl. 07-12.15. Hver 6. uge er der en vagtweekend, efterfulgt af en 4-dages eftermiddags arbejdsuge.

Endvidere søger vi en el-tekniker til vores faste nathold. Arbejdstiden er fra søndag nat kl. 23.30-06.00 samt mandag til torsdag fra kl. 22.30-06.00.

 

Dine kvalifikationer


-
Du har en el-faglig baggrund og er fx uddannet industrielektriker, automatiktekniker, elektriker med speciale i styring/regulering eller lignende

- Du har erfaring med vedligehold, fejlfinding, reparation, opstilling og indkøring af fuldautomatiske anlæg og systemer

- Du har erfaring med pneumatik, hydraulik og PLC styring, herunder gerne erfaring med Lenze og Allen Bradley produkter

- Du har erfaring med elektronik, it og forebyggende vedligehold

- Du har ordenssans, er fleksibel og serviceminded

- Du er en holdspiller med gode samarbejdsevner og et opsøgende service mindset

- Du er interesseret i videreudvikling i en international virksomhed

Ansøgning

Ansøgning mrk. "El-tekniker" og CV samt evt. udtalelser sendes snarest muligt og senest den 1. marts til personale@hydro.com  

Yderligere information om jobbet kan fås hos Vedligeholdschef Jørgen Fallesen på tlf. 40 16 02 05.

Læs mere på: www.hydro.com eller www.hydroextrusions.com  


Hydro koncernen, der er verdens største producent af aluminiumsprofiler, er repræsenteret ved 35.000 medarbejdere i mere end 40 lande. Koncernens hovedsæde er i Oslo i Norge. Hydro Precision Tubing Tønder a.s udvikler, fremstiller og sælger rør, flerkammerprofiler samt kabler som er produceret i aluminium til automobilindustrien i Europa, USA og Fjernøsten. Vi er markedsførende leverandør af præcisionstrukne rør og kendt for at have fokus på sikkerhed, kvalitet, innovation og service. I Danmark er vi repræsenteret med 4 produktionssteder i Tønder Kommune. Vores danske hovedsæde ligger i Tønder og beskæftiger ca. 500 medarbejdere.


Kontakt
Kontaktperson
Jørgen Pallesen
Tlf:
40160205
Adresse
Hydrovej 6
6270 Tønder
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
09-02-2018
Udløber:
09-03-2018
Kviknummer:
LJA-56047858
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Industri & Håndværk
Beliggenhed og ruter
Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.