
Til vores stærke og erfarne hold, som skaber unikke
resultater og udvikler tætte relationer, mangler vi en stærk profil. Med
udgangspunkt fra vores kontor i Aarhus får du Jylland og Fyn som dit
markedsområde.
Som chefkonsulent hos JKS CAREER vil dit primære fokus være på
rekruttering til projektansættelser og interim opgaver af danske såvel
som internationale kandidater inden for white collar, ledere, chefer og
specialister. Kunderådgivning og sparring inden for Business
Development, Employer Branding og Talent Attraction vil også være en
stor del af din hverdag. Derudover vil du arbejde med vores øvrige
produkter Onboarding, Team Assessment for High Performance Teams samt
Outplacement i det omfang, det giver værdi for vores kunder.
Du bliver en del af Danmarks største vikar- og rekrutteringsfirma,
hvor du vil komme til at arbejde sammen med erfarne konsulenter inden
for forskellige områder for nogen af Danmarks største virksomheder.
Inspirerende sparringspartner for vores kunder
Din dagligdag veksler mellem besøg hos kunder, samtaler med
kandidater, pleje af netværk og andre relationsskabende aktiviteter. Din
berøringsflade med kandidater og kunder kommer til at spille en
afgørende rolle i forhold til at sikre en professionel løsning for
kunderne og en god relation. Du kommer til at håndtere internationale
kandidater og vil få en dyb indsigt i, hvordan man searcher både i
Danmark og i udlandet. Du er en kompetent og erfaren konsulent med flere
års erfaring og dokumenterede resultater. Du er vant til at begå dig
hos beslutningstagere på tværs af organisationer.
Du vil opnå stor succes i jobbet, hvis du stiller store
forventninger til din egen resultatskabelse, som kan bidrage til
udvikling af samarbejdet med vores kunder. Det er derfor vigtigt for os,
at du er i besiddelse af et stort personligt drive. Det falder dig
naturligt at blande dine erfaringer med ledelse og dine solide
resultater som konsulent med evnen til at skabe værdi inden for
rekruttering, rådgivning og vores andre produkter i tæt samarbejde med
dine kollegaer. Vi forestiller os, at du har erfaring som konsulent,
gerne med teknisk baggrund som ingeniør eller andet.
Det er vigtigt, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, da mange af vores kunder er internationalt orienteret.
Positiv energi og godt humør er vigtige elementer i vores hverdag
Den rette kandidat besidder evnen og lysten til aktivt at udvikle
forretningen. Du er handlekraftig og karismatisk med stor markeds- og
resultatorientering. Du er pålidelig og troværdig med høj faglig
kvalitet i dit arbejde. Som person er du tillidsvækkende, vedholdende og
empatisk. Du har gode kommunikationsevner og trives med et højt
aktivitetsniveau. Ydermere bidrager du med en god portion humoristisk
sans og et positivt sind. Du vil indgå i et fagligt inspirerende miljø
af yderst kompetente kolleger, og du bliver en del af et team, hvor
engagement er i højsædet.
Er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via søg stillingen. Vi behandler ansøgningerne løbende, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Søren Seltoft på tlf.: 3085 1290.
Om JKS CAREER
Rekruttering i det moderne jobmarked kræver indsigt, viden,
erfaring og stærke søge- og testværktøjer. Vi hjælper hele vejen og
sikrer dig på alle niveauer de kandidater og kompetencer, der
flytter dig og din virksomhed i den rigtige retning.
JKS CAREER giver dig mulighed for at benytte dig af nogle af
landets mest skarpe rekrutterings- og rådgivningsspecialister. Det er et
resultat af flere års investering og fokus på området. Kombineret med
knap 40 lokalafdelinger i Danmark, plus flere i udlandet, er vi fuldt ud
opdateret på, hvad der sker både lokalt og globalt. Det hjælper os til
at få dig og din virksomhed sikkert igennem alle faserne i
rekrutteringsprocessen af kandidater samt at styre dig udenom dyre
fejlansættelser.