Vi søger automatikfagteknikere til vores
vedligeholdelsesområde i DESKLINE, hvor vi i dag er 6 på dagholdet og 1 på
aftenholdet (turnus) og 1 på fast nathold.
Vedligeholdelsesområdet står for
vedligehold, planlagt service og forbedringer af vores udstyr i DESKLINE. Vi er
pt. 165 timelønnede, der arbejder i tre skift og i weekenderne.
Der søges en medarbejder, som kunne være interesseret
i fast nathold, og ligeledes en medarbejder der kunne være interesseret i
skiftehold mellem dag og aften eller fast aften.
DESKLINE er inde i en konstant udvikling, hvor der
lægges vægt på LEAN, optimering af bestående processer samt godt samarbejde. De
seneste 5 år har vi ligeledes investeret massivt i robotter og automatisering
og denne tendens fortsætter.
Primære arbejdsopgaver
- Systematisk vedligehold af LINAK produktionsudstyr og dokumentation af
dette igennem vores vedligeholdssystem.
- Fejlfinding og fejlrettelser af PLC-styrede anlæg, robot celler og
diverse maskiner.
- Produktionsoptimering af udstyr i samarbejde med produktionsteknikere
og operatører.
- Systematisk fejlsøgning, fejlrettelser og reparation af
pneumatiske/elektriske anlæg og styringer.
Du
- er automatikfagtekniker og har et godt kendskab til produktionsudstyr
og gerne robotteknologi.
- er analytisk i din tilgang til fejlrettelser og forbedringer.
- er serviceminded, resultatorienteret, kvalitetsbevidst og en stabil
arbejdskraft.
- er selvstændig,
opsøgende og kan holde hovedet koldt i pressede situationer.
- bidrager til et værdifuldt samarbejde og en god teamånd, der afspejles
i afdelingens attitude og væremåde over for operatører, funktionærer og
leverandører.
- er fleksibel og indstillet på at springe fra den ene opgave til den
anden, når arbejdet kræver det.
- udviser faglig stolthed og er på forkant med produktionsudstyrets
tilstand, så det inden for dit område til enhver tid er optimalt
vedligeholdt og løbende forbedres.
- fungerer som den tekniske ekspert, der konstruktivt bidrager i fbm.
indkøb, indkøring og forbedringer af udstyret.
- kan forvente et udfordrende arbejde med gode kolleger og stor
berøringsflade.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til
at kontakte PT & Maintenance Manager Børge Mikkelsen på mobil telefon
51565731.
Der
vil løbende blive indkaldt til samtaler og stillingen besættes, når vi finder
den rette kandidat.
LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg