5.528
5.528
 job i Region Syddanmark og Nordtyskland
Log ind ▼
Gem annonce
Sydbank A/S

Sydbank A/S

|
Syd- og Sønderjylland
|
Aabenraa
|
Indrykket 29-06-2018



Sydbank er en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. M

ed de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Vil du stå i spidsen for driften af forretningskritiske applikationer og IT systemer i en af Danmarks største banker? Har du solid ledererfaring og brænder du for drift, teknik og sikkerhed? Så er jobbet som afdelingsdirektør i IT drift på Sydbanks hovedkontor i Aabenraa måske noget for dig.

Vi søger en dygtig afdelingsdirektør med solid ledelseserfaring og stærke kompetencer indenfor IT drift. Med reference til områdedirektøren for IT & Udvikling, kommer du til at stå i spidsen for hele det interne IT driftsområde i Sydbank. Afdelingen understøtter og supporterer et stort antal forretningskritiske IT systemer og applikationer samt arbejdspladser til ca. 2.200 medarbejdere fordelt på 62 lokationer.

IT drift er én af fire afdelinger i området IT & Udvikling. IT & Udvikling leverer og understøtter forretningsdrevet IT af høj kvalitet, og de fire afdelinger i området arbejder tæt sammen om udvikling, effektivisering og forenkling af hele IT landskabet i Sydbank. IT driftsafdelingen er en vigtig del af denne udviklingsrejse. Hele området har de sidste år været i vækst og i en spændende udvikling grundet de nye krav i markedet og digitalisering.

Ansvar og opgaver:

I IT driftsafdelingen brænder vi for at understøtte forretningen med stabile og sikre IT systemer og levere IT service af høj kvalitet til vores kolleger internt i banken. Som afdelingsdirektør får du det overordnede ansvar for dette. Afdelingen har allerede tre dygtige kompetente ledere, og lederen af vores IT-service og lederen af IT sikkerhed får direkte reference til dig. Du bliver én af fire afdelingsdirektører i området IT & Udvikling. Din samarbejdsflade bliver stor internt i IT & Udvikling, men også i resten af Sydbank og i forhold til eksterne til samarbejdspartnere og leverandører.

Nogle af dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Ledelse, vedligeholdelse og udvikling af hele IT driftsafdelingen, der består af IT-sikkerhed og IT-service. IT-service har tre arbejdsområder som er IT-drift, IT-support og IT-teknik
  • Sikre et altid højt serviceniveau og en høj kvalitet i løsningen af driftsopgaver, hvor vi bruger ITIL som rammeværktøj
  • Sammen med dine ledere sætte retning for området samt arbejde med optimeringer og forbedringer
  • Interesse i og viden om nye teknologier, trends, processer og best practice
  • Tæt samarbejde med de tre andre afdelingsdirektører i området samt relevante samarbejdspartnere i resten af banken
  • Samarbejde med eksterne partnere herunder særligt Bankdata
  • Leverandørstyring


Vi forventer at du:

  • Har relevant erfaring med ledelse af IT drift, gerne med forretningskritiske systemer og applikationer
  • Har erfaring i at lede et komplekst IT set-up og med leverandørstyring
  • Har solid ledererfaring og en ledelsesstil, der matcher Sydbanks værdisæt
  • Har fokus på vigtigheden af en stabil drift, men også blik for udvikling
  • Skaber fremdrift og resultater
  • Har et godt overblik, er proaktiv, struktureret og tænker langsigtet
  • Har en åben og ærlig ledelses- og kommunikationsstil
  • Er dialogorienteret og kan samarbejde og kommunikere på alle niveauer i en stor organisation
  • Er en god kommunikator, både i skrift og tale
  • Har erfaring med cyper security


Vi tilbyder...

en spændende arbejdsplads i en ambitiøs og dynamisk bank, med gode arbejdsforhold og en bred vifte af medarbejdergoder. Afdelingen har et højt fagligt engagement og et godt arbejdsmiljø. Samarbejdsformen i afdelingen er åben og vi arbejder med frihed under ansvar.


Vil du vide mere...

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte områdedirektør for IT & Udvikling Jacob Flohr Kristiansen på telefon 74 37 26 80, mobil 24 61 93 96 eller på mail jacob.kristiansen@sydbank.dk


Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og dit CV online senest 2. september 2018. Vi glæder os til at høre fra dig.


Sydbanks hovedsæde...

ligger på adressen Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, 25 km fra den dansk/tyske grænse. Udover at være hjemsted for direktionen rummer hovedsædet en lang række special- og fællesfunktioner. Der arbejder ca. 700 medarbejdere i hovedsædet.




Sydbanks værdigrundlag understreger, at banken som servicevirksomhed først og fremmest sigter efter at tilfredsstille kundernes behov for finansielle ydelser.

I Sydbank møder vi kunderne med udgangspunkt i holdningen 'Hvad kan vi gøre for dig', og vi handler efter værdisætningen: Dygtighed og relationer skaber værdi.

Vi tror på, at kombinationen af dygtige medarbejdere og gode relationer skaber værdi for kunderne - og dermed også for banken. Derfor er netop disse ord - dygtighed, relationer og værdi - kernen i Sydbanks værdigrundlag, også kaldet 'Den blå tråd'.
Sydbank mod 2016

Sydbank har i slutningen af 2013 taget beslutning om en række forretningsmæssige principper og målsætninger med henblik på at fastholde og styrke bankens position i sektoren frem imod 2016.

Kernen i dette er et målrettet fokus på segmenterne privat, erhverv og private banking, og målsætningen er således en skarp profil overfor både eksisterende og potentielle kunder.
Forretningsgrundlag

Med Den blå tråd - Sydbanks værdigrundlag - som holdningsmæssigt fundament driver banken forretning baseret på et solidt grundlag, der i korte træk lyder:

Sydbank vil fortsætte som en selvstændig bank på egne præmisser.

- Sydbank er en rådgivningsbank, der ønsker at fremstå som en kompetent og vær-diskabende bank.

- Sydbank ønsker et image, der afspejler, at banken behandler kunderne med respekt ud fra devisen 'sig det, som det er'.

- Sydbank tilstræber at lave forretninger med kunderne baseret på langvarige kunde-relationer.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Virksomhedsinformation
Sydbank A/S
Postboks 1038
6200 Aabenraa
Tlf:
74373737
Kontaktperson
Jacob Flohr Kristiansen
Tlf:
74372680
Adresse
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
29-06-2018
Udløber:
02-09-2018
Kviknummer:
LJA-62849405
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
IT,
Ledelse
Beliggenhed og ruter
Gem annonce
Job fra denne arbejdsgiver
Vejle, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
12-08-2018
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
12-08-2018
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
13-08-2018
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
06-08-2018
Kolding, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
10-08-2018
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
26-07-2018
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
12-08-2018
Esbjerg, Syd- og Sønderjylland
Frist: 
06-08-2018
Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.