Er du klar til en spændende ledelsesmæssig udfordring i en udkørende tværfaglig gruppe? Har du lyst til at lede og motivere medarbejdere, der hver dag yder en uvurderlig indsats sammen med borgerne?
Ledelsesteamet varetager den daglige ledelse i et tæt samarbejde, og arbejder målrettet med hverdagsrehabilitering. Vi har fokus på det tværfaglige samarbejde og vi faciliterer, at medarbejdernes faglige kompetencer kommer i spil i det tværfaglige samarbejde og understøtter dem i deres udvikling. Dette med fokus på kerneopgaven og for at opnå størst mulig effekt hos borgerne.